Selvom store danske fonde som Novo Nordisk Fonden, Realdania og Villum Fonden de seneste år er gået mere aktivt ind på klimaområdet og har givet store bevillinger til forskellige klimaindsatser, ligger klima i kroner og øre fortsat langt nede på fondenes prioriteringsliste.
Ud af det rekordstore samlede beløb på 32,2 milliarder kroner, som fondene uddelte i 2022, gik 1,6 milliarder kroner natur- og miljøformål og heraf kun 648 millioner kroner til forebyggelse af klimaforandringer.
Det er langt fra godt nok, mener en af Danmarks førende klimaforskere, Sebastian Mernild:
“Fokus er øget blandt fondene, men det er ikke nok. Der er så meget brug for handling fra alle sider af samfundet - også fra fondene. Men der sker for lidt hos fondene, og det sker for langsomt. Det gælder fondenes indsatser målrettet både afbødning af og tilpasning til klimaforandringerne,” siger han.
Sebastian Mernild er professor i klimaforandringer og glaciologi og leder af det såkaldte SDU Climate Cluster. Han er desuden hovedforfatter på FN’s klimapanels (IPCC) sjette statusrapport fra 2023, som giver et dystert billede af klimaets tilstand og afdækker årsagerne til klimaforandringerne, effekten af dem og kommer med en række konkrete forslag til løsninger og virkemidler.
Han mener, at klimaets akutte tilstand med stadig mere alvorlige naturkatastrofer, acceleration i temperaturstigninger, månedlige vejrrekorder og manglende reduktioner i CO2-udledningen bør være et klart wake up call for de danske fonde.
“De danske fonde bør kigge langt mere i den retning, og det haster, når man kigger på klimaets tilstand lige nu og de ekstremer, vi står over for. Der er brug for akut handling fra alle aktører i samfundet, og det gælder også fondene,” siger Sebastian Mernild.
De særlige penge
Med tanke på de mere end 32 milliarder kroner, de danske fonde uddelte sidste år, vil flere filantropiske uddelinger til klimaområdet i rene kroner og øre potentielt kunne gøre en væsentlig forskel. Et konkret eksempel: Regeringens hidtil klart største økonomiske klimasatsning, som er udvikling og udbygning af CCS i Danmark (carbon capture and storage), beløber sig samlet til omkring 38 milliarder kroner frem mod 2038 - svarende til 2,5 milliarder kroner om året.
Vi skal derud, hvor isen er tynd, hvor vi tør gå nye veje. Her er det helt afgørende med den type kapital, som fondene kommer med.
Sebastian Mernild – professor i klimaforandringer og glaciologi, SDU
En satsning, som regeringen vel at mærke forventer, vil give en reduktion på mindst 34 millioner tons CO2 over den 15-årige periode og skal bane vejen for “Danmarks næste grønne erhvervseventyr.”
Det skal også ses i lyset af, at klima er et område, hvor gabet mellem faktiske investeringer og investeringsbehov i dag er enormt. Konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG) skønner, at der frem mod 2045 vil være et investeringsbehov på godt 210 milliarder euro svarende til 1.515 milliarder kroner, hvis Danmark skal realisere ambitionen om klimaneutralitet. Altså et investeringsbehov på 66 milliarder kroner om året.
Ifølge Sebastian Mernild er det dog langt fra kun argumentet om flere penge, der gør, at han efterlyser mere fokus på klimaomstillingen blandt fondene. Han mener, at der er akut brug for den type kapital, som fondene ligger inde med.
“Fondene kommer med en særlig type penge, der kan bruges til eksperimenter, nye partnerskaber, bringe folk sammen og tænke på tværs - alt sammen noget der er fuldstændig essentielt, hvis vi skal nå at kunne afbøde og tilpasse os klimaforandringerne,” siger han.
Mernild mener, at fondene kan få en nøglerolle i klimaomstillingen qua deres frie midler:
“Vi skal derud, hvor isen er tynd, hvor vi tør gå nye veje. Her er det helt afgørende med den type kapital, som fondene kommer med.”
Også internationalt opråb
Det er langt fra kun herhjemme, at fondenes uddelinger til klimaområdet fortsat er begrænsede. Det er i dag kun to procent af de filantropiske midler, der uddeles globalt, som går til grøn omstilling og klimarelaterede projekter.
Der har således også internationalt været flere opråb og opfordringer målrettet den filantropiske sektor om at melde sig mere ind i klimakampen. Blandt andet har den amerikanske fond Climate Works Foundation igangsat en kampagne for at få flere filantropiske aktører til at engagere sig i klimaomstillingen. I et åbent brev skriver deres direktør, Helen Mountford, at:
”Der er meget mere filantropi kan gøre for at være katalytisk og smidig i at anspore transformativ klimahandling på tværs af systemer, sektorer og geografier. I en tidsalder, der i stigende grad er defineret af polykrise, er nu tidspunktet til fuldt ud at omfavne klimahandlinger som et omdrejningspunkt for at tackle vores indbyrdes forbundne udfordringer på en måde, der gavner folks liv og fremmer globale udviklingsmål.”
”Der eksisterer mange løsninger i dag, som er klar til skalering, men de skal finansieres, vi vil have, at de skal vinde,” fortsætter Mountford.
Et andet eksempel er initiativet #PhilanthropyForClimate, der siden 2021 har opfordret filantropiske fonde og foreninger over hele kloden til at forpligte sig til aktivt at bekæmpe klimaforandringerne. Initiativet har i dag opbakning fra mere end 750 fonde.
Bør fokusere på samfundsforandringer
Selvom klima fortsat er et af de mindre uddelingsområder, så har vi de seneste år set flere og større bevillinger fra nogle af de store danske fonde særligt med fokus på udvikling af grøn teknologi og innovation. Eksempelvis fra Novo Nordisk Fonden, som blandt andet har givet en bevilling på 630 millioner kroner til et CCS-center i Aarhus og 200 millioner kroner til et initiativ med fokus på at udnytte CO2 som kilde til proteiner til fødevareproduktion uden anvendelse af landbrugsjord – i øvrigt i partnerskab med Bill & Melinda Gates Foundation.
En række store danske fonde, herunder Carlsbergfondet, har også bidraget til etableringen af centret CAPeX - Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery, som fokuserer på udviklingen af PtX. Et andet eksempel er A.P. Møller Fondens bevilling i 2021 på 400 millioner kroner til et forsknings- og udviklingscenter – det såkaldte Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.
Ifølge Sebastian Mernild er det positivt, at nogle af de store fonde går ind på klimaområdet med større bevillinger. Han efterlyser dog, at fondene ikke kun kigger på teknologi, men også fokuserer på at understøtte og skubbe på for de nødvendige samfundsmæssige og mere systemiske forandringer:
“Fondene bør også spille en større rolle i forhold til at skabe bedre forståelse, mobilisere, gå på tværs af aktører og skabe grobund for forandring – og dermed skubbe til de markante ændringer i vores samfundsopbygning, der er brug for, hvis vi skal kunne nå at mindske og tilpasse os klimaforandringerne,” siger han.
